Et interessant og livligt kulturliv er på trods af studieretningsudbuddet og praktiske forhold den vigtigste faktor, når unge bestemmer sig for, hvor de vil studere. Et velfungerende kulturliv er som regel en indikator for en sjov og spændende studieby.
Det er farligt at snakke om et attraktivt kulturliv uden at specifisere, da det er et så bredt område med så mange forskellige funktioner, og derfor er det værd at pointere, at kulturlivet her diskuteres ud fra oplevelsesplanet, og altså ikke om muligheden for at gå til madlavning eller svømme. Helt specifikt fokuserer jeg primært på musikken når jeg diskuterer den attraktive studieby, altså livekoncerterne, da koncerterne om noget fungerer som socialt samlingspunkt. Ved koncerterne opstår et ungdommeligt miljø omkring det at dele kulturelle oplevelser med hinanden.
Mange af de unge som beklager sig over kulturlivet og overvejer at flytte / flytter udenbys, som er en rigtigt stor gruppe, interesserer sig primært for rytmisk musik, og ofte i høj grad alternativ rock, ”indie” eller elektronisk orienteret rockmusik; de værdsætter det eksperimenterende og grænseudfordrende. Så når disse unge studerende efterspørger noget mere ”kvalitet” i kulturlivet er det som oftest en hentydning til færre folkefester, og flere dybdeborende, fokuserede arrangementer, hvor musik i disse genrer er i fokus.
Der er nogle helt essensielle faktorer, som går igen i alle spændende, kreative og livlige studiebyer:
I et attraktivt kulturliv skal der først og fremmest ske noget ofte, da de unge altid kan finde på en undskyldning for at gå ud, opleve noget kulturelt og drikke en øl.
Herefter er det vigtigt, at de unge ikke synes at opleve en kulturel favorisering, men at alle generationer prioriteres lige højt, og at der herigennem ingen ulighed opstår; et basalt behov for kulturel mangfoldighed. Derfor er det bl.a. vigtigt at kommunens kulturudvalg repræsenterer hele byens kulturspektre, så alle får en stemme.
Dernæst er det meget, meget vigtigt at hente internationale bands til byen, som orienterer sig mod de unge. Det er primært de internationale bands, som gør at Odense kan komme op og konkurrere i attraktivitet med de andre store danske studiebyer; trækker spillestederne nyskabende, trendsættende internationale bands med en vis kunstnerisk kvalitet føler den studerende, at det kan betale sig at bo i byen, da man ikke skal rejse langt for at holde sig orienteret om, hvad der foregår på den internationale musikscene. De internationale bands er Odenses mulighed for at markere sig nationalt, og dermed også noget af det, som vil gøre de unge og studerende stolte over at bo i Odense. Som Odense Kommune udtrykker det i Vision Odense: ”Mod til kvalitet bringer Odenses kulturliv ud i verden”.
En større bys kulturpolitik må altså både have overskud til at servicere byens borgere med kulturelle tilbud i hverdagen som dvs. fritidsbeskæftigelser, og samtidig levere noget udadtil, som kan være en stærkere international profil, da det er dette som bl.a. trækker studerende.
En anden væsentlig faktor i en ungdomsvenlig kulturby er den lokale musikscene / undergrundskoncerterne, altså vækstlaget. Koncerterne med de lokale undergrundsbands spiller en fundamental anden - men ligeså vigtig - rolle i det lokale kulturliv som de øvrige bands - hovedparten af byens unge føler til koncerterne med de lokale bands en stolthed og et fællesskab ved tanken om, at Odense også kan præstere, og dette skaber en nødvendig sammenhængskraft.
Dette vækstlag støttes og prioriteres i den attraktive studieby, da det anerkendes som en væsentlig og nødvendig del af kulturlivet – ikke mindst fordi man er klar over hvilken en reklame lokale bands / kunstnere kan bringe byen som helhed, og hvordan dette bidrager til det generelle nationale omdømme / image. Vækstlaget integreres bl.a. i de lokale medier, hvor bandsne / kunstnerne beskrives på lige fod med sporten, hvilket hjælper de lokale borgere til at få et mere alsidigt blik på byens kulturliv, og måske endda komme ud og tage del i arrangementerne.
Når bands / kunstnere fra vækstlaget tager initiativ til et projekt, som tør bryde rammerne og udforske nye felter – et projekt, som koster flere penge end hvad bandsne / kunstnerne selv kan smide i kassen, og et projekt som tør udfordre det almene og gennemsnitlige – bliver der støttet fra kommunens side i dét, at man her er bevidst om, at satsninger og mod til kvalitet helt essensielt er med til at definere det attraktive kulturliv / den levende studieby i højere grad end f.eks. prestigeprojekter, hvilket også gør sig gældende med de internationale bands / kunstnere. Der altså behov for en risikovillighed af et vist omfang.
I en attraktiv studieby er det let at holde sig orienteret om kulturlivet, der er god kommunikation mellem arrangørerne og de studerende, om det så er kommunalt eller privat arrangeret, og for liv og kreativitet i både nattemiljøet og hverdagen, er de studerende bosat i centrum, hvor deres uddannelsesinstitution også ligger; ikke mindst for besøgstallene til de kulturelle arrangementer, da unge sommetider vælger at blive hjemme, i stedet for at rejse langt.
Ikke mindst har den unge i den attraktive studieby ligeledes mulighed for at praktisere de fritidsbeskæftigelser som kendetegner det urbane liv i større byer; muligheden for at skate på bestemte områder i bymidten er essensiel, samt muligheden for at få uddelegeret vægge / mure, hvor de unge kvalificerede kan sætte sit præg på byens udtryk gennem f.eks. graffiti.
Man er i den attraktive studieby bevidst om, at man i sidste ende ikke kan planlægge eller bygge sig til et interessant kulturliv, men at man i første ende må satse på at få skabt ordentlige forhold for en grobund, som man også er bevidst om, at kulturen ikke altid kan være økonomisk rentabel – man tænker i langsigtede baner i stedet for at fokusere på at opnå umiddelbar profit, da det er sådan man skaber den ønskede grobund og i sidste ende opnår den efterspurgte attraktivitet.
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at borgerne udtrykker et engagement, og deltager aktivt – man må aldrig give slip på håbet og blot forblive passive. Skeptisisme er groft sagt ikke konstruktivt medmindre man ligger inde med et alternativ, hvilket i særdeleshed mange odenseanere udmærket kunne lære noget af.
Hvilke forudsætninger / faciliteter har Odense for at være en attraktiv, kulturelt spændende studieby?
Hvis alt går efter planen vil Odense i 2025 for alle borgere se væsentligt anderledes ud som følge af Vision Odense - At Lege er at Leve.
Byen vil bl.a. gennemgå en styrkning af den kollektive traffik, få et mere miljørigtigt ansigt, opnå mere gågade i centrum og mindre traffik, og der er netop kommer bycykler. Tænker man som Byforeningen på Odenses bykerne som opdelt 4 unikke ankre med hver sin stemning og hver sine kulturelle tilbud, hviler der et enormt potentiale for en realisering af ønsket om en større alsidighed. En udvikling, som lyder vidunderlig, og ikke mindst attraktiv for unge og studerende.
Vi har Syddansk universitets største afdeling, hvor der er masse af spændende studieretningsudbud, samt en masse andre uddannelsesmuligheder rundt om i byen. Vi har spillesteder til alt fra 250 til 3000 publikummer – heriblandt Posten som størrelsesmæssigt kan sammenlignes med Vega i København eller Voxhall i Århus. Vi har levende sportsforeninger, veludrustede biblioteker og heriblandt skandinaviens største musikbibliotek. Vi har museer og hyggelige parker, hvor de unge på en sommerdag kan smide sig ned, drikke en øl eller studere. Vi har en stor mængde af spændende teatre med udforskende, aktuelle og banebrydende forestillinger, og vi har gallerier og andre kunstinstitutioner som f.eks. Brandts med en stærk international profil.
Ikke mindst har de odenseanske borgere viljen, ambitionen og styrken – de fleste odenseanere har et grundlæggende ønske om, at påvirke og deltage aktivt i deres bys udvikling. Jeg har hørt og læst flere ældre odenseanere udtrykke ønsket om noget mere ”liv” uden de klart kunne definere hvad det indebar.
Denne vilje, ambition og styrke besidder mange af de unge kulturelt engagerede også – blandet med en stor portion potentiale, som ligger og lurer i den odenseanske undergrund; heriblandt er det i den senere tid gået fantastisk for bl.a. Gunn, Jeremy Sparrow, Dorias Baracca, Rumskib og Kissaway Trail. Bands som alle synes at besidde noget af den eventyrlige magi, som Odense er kendt for.
En imageopmåling i 2008 viste ligeledes, at borgerne i Odense mener, at Odense i 2017 især skal være kendt for den innovative, kreative og nytænkende by (62%), samt som en uddannelsesby (54%), og det er ligeledes ord som disse der præger Vision Odense: At Lege er at Leve. Ord, som matcher helt og aldeles overens med det, som de unge studerende efterspørger i Odense.
Hvad sker der, hvis der ikke gøres noget?
”Sammen med Vision Odense bidrager kulturpolitikken til at styrke mulighederne for det gode liv i Odense og derigennem stoltheden og glæden ved Odense” – Anker Boye
Anker Boyes ord taler for sig selv. Men bliver visionens ord ikke en realitet, fastholder Odense denne nærmest provinsielle tilgang til kulturlivet, vil byen i længden have svært ved at fastholde sin position som Danmarks 3. Største by, og eventyrligheden vil forsvinde.
En væsentlig andel af den kreativitet og vilje som befinder sig i byen går tabt ved, at de unge kulturelt engagerede flytter udenbys, som følge af at de ikke stimuleres kulturelt. Flytter de kulturelt engagerede udenbys vil en stor del af undergrundskoncerterne ligeledes forsvinde, og dermed vil et vigtigt socialt samlingspunkt forsvinde, hvor den almene studerende har mulighed for at integrere sig i bylivet, og i sidste ende vil en portion af Odenses generelle ungdommelige attraktivitet altså forsvinde.
Ikke mindst mister Odense en del af sin attraktivet som levende studieby for potentielle tilflyttere, når de rundt omkring i Danmark møder unge odenseanere og hører om unge odenseanske bands der flytter udenbys på grund af manglende kulturel stimulans, og dermed opstår en ond cirkel, som må brydes.
Tabet af de kulturelt engagerede betyder bl.a. også, at andre byer høster frugten af den kreativitet, som Odense har plantet, og at Odense mister en mulighed for en ordentlig portion kulturel reklame og en spirerende kreativitet. I øjeblikket er alle de succesfulde odenseanske bands som jeg nævnte ovenstående enten flyttet fra byen eller ved at rykke op med rodde. Odense må lære at udnytte den magi og eventyrlighed, som befinder sig i vækstlagende, og ikke mindst få en skarpere profil og markere sig yderligere igennem større satsninger. H.C. Andersen er lidt blevet en sovepude for Odense – man må ikke glemme at tænke på hvad man ellers kan frembringe og promovere som foregår i nuet, hvad man ellers er god til …
Hvis kollegier og uddannelsesinstitutioner ikke rykkes ind i bybilledet går man glip af en meget større ung aktivitet, en masse besøgende til de kulturelle arrangementer, samt en masse kreativitet, og Latinerkvarteret vil dermed aldrig blive en realitet.
Hvis der ikke gøres noget forbliver Odense i sin position som ”Danmarks Største Landsby” eller ”Villakvarterenes By”, hvilket er hånlige betegnelser taget i betragtning af, hvor meget kvalitet, hjerte og eventyr der ligger og lurer bag facaden …
Hvis der ikke gøres noget markant vil udtrykket ”der går Odense i den …” aldrig ophøre – dette er et udtryk for sager og idéer som ikke bliver ført ud i livet. Alle de gode forhåbninger og ambitioner bag Vision Odense må ikke blive ved idéen – de skal realiseres, og jeg vil prøve at hjælpe til. Vi skal have skabt en aktiv begejstring og stolthed over at bo i Odense.
