Musikbutikkerne dannede grundlag for den hyggelige og kulturelle atmosfære i Nørregadekvarteret, og forsynede naturligvis musikerne. Et kvarter, som havde et voldsomt potentiale, og nu er i fare for at miste sin levende karakter og attraktivitet. Tak højere kræfter for at "Pizza Falafel Kebab King" og hans farverige livshistorie på de overmalede vægge, samt glinsende vandpiper og guldbetrukne elefanter stadig er i live.
Det kunne forleden læses i Fyns Stifttidende, at Café Den Smagløse på Vindegade er gået konkurs. Smagløse føles for mange studerende som den eneste odenseanske café, som foralvor byder dem velkommen gennem dets uhøjtidelighed, afslappede atmosfære og naturligvis studentervenlige priser og sene åbningstider - i en by, som i forvejen lider af alvorlig mangel på tilholdssteder for unge mellem 18-25, vil tabet være større end som så. Lad os nu se hvad der sker.
At Elefant Studiet pakker sammen skyldes, at lokalerne på Havnen (hvor Dorias Baracca bl.a. også har øvelokale) er blevet solgt til nogle nordmænd. Dette er en skam, da studiet på mange måder var en stor hjælpende hånd til det lokale indieorienterede musikmiljø, og besad en misundelsesværdig professionalisme. Vi håber naturligvis kraftigt, at studiet fortsætter i nye omgivelser.
Et tab af kompetente lokale bands, som smutter til Aarhus eller København, kan siges at have både ulemper og fordele. Af ulemper kan nævnes, at Odense mister en portion kreativ energi, kulturelt omdømme / reklame og at vi som odenseanere mister en dosis arrangementer. Det er vi dog efterhånden så van til - at der bliver skåret et solidt og essensielt stykke af undergrunden i dét at bands flytter udenbys er en næsten årlig begivenhed; heldigvis er den odenseanske undergrund så vidunderligt blomstrende og evigt helende, at der altid står en lang række bands og initiativtagere klar til at føre miljøet videre, når den ældre generation får huen på og smutter til KBH, Aalborg eller Aarhus. Tænk tanken, hvor stort et kreativt centrum Odense kunne være, hvis vores kompetente bands og andre kreative ildsjæle ikke følte sig nødsaget til at flytte udenbys, som følge af Odense Kommunes fejlende kulturprioritering ...
Det positive aspekt ved at bandet rykker op med rodde er, at bandet som oftest vil opnå en yderligere fremgang ved at befinde sig et sted med flere kulturelle tilbud og øget interesse. Her tænkes f.eks. på Gunn, Nabo og Jeremy Sparrow. Det kan i sidste ende ikke betale sig at bo i Odense, hvis man satser på en musisk karriere indenfor indierocken / elektronisk musik / det eksperimenterende; her befinder sig et fantastisk loyalt publikum, en solid opbakning og et stort miljø med interesse for musikken, men intet som lægger op til bred national / international anerkendelse - ingen talentjægere, kun ganske få pladeselskaber og bloggers og kun få turister ... Kun en snæver kreds af musikelskere, som dog desværre ikke kan hjælpe hinanden langt på det praktiske område.
Mangler man endnu at finpusse sit udtryk før man vil ud og vælte verden er Odense dog et fantastisk sted at opholde sig som indieorienteret musiker, da man her ikke blot er én ud af mange hundrede. Man oplever i Odense en hurtigere umiddelbar anerkendelse og mindre jantelov, og man er måske en del af et tættere og mere overskueligt kreativt miljø. Der er altså ikke den store konkurrence, og hvergang noget god musik opstår udenfor KBH eller Aarhus har anmelderne / bloggerne en tendens til at reagere, som var der sket et mirakel. En fin lille gestus, som er værd at udnytte.
Så før at alle de håbefulde odenseanske rock/indiemusikere drager udenbys iført læderjakker, solbriller og høj selvtillid må de huske på, at man (i særdeleshed i København) på overfladen blot er én ud af mange ... I KBH er der flere indiefyre med sidecut, end der er tykke overskæg i Jylland eller japanske H.C. Andersen turister i Odense. Og dét siger en del. Skrøbelige, eskapistiske, selvhøjtidelige musikere / kunstnere der alle stolt råber "æstetik og så'n noget ..." hvergang de skal forklare hvorfor, at netop deres kunst er det nye sort. Kort sagt, tusinde kloner af dig selv, så det foralvor bliver vigtigt at præstere og anskaffe sig de rigtige kontakter i stedet for at omgås en pøbel af trygge bekendtskaber, som klapper hvis man kan binde sit snørrebånd.
Hvis vi vender tilbage til udgangspunktet - ja, så burde man som ung og kulturelt engageret odenseaner måske ikke være helt på toppen i øjeblikket ... Men mærkværdigvis er stemningen HØJERE end den har været længe!
Der er et utal af ting i gære, som ligger og flyder dybest i undergrunden med kæmpe potentiale:
- Flere af de "større" odenseanske bands er ved at færdiggøre indspilninger, og mange spændende arrangementer / initiativer er undervejs. Senest har Balloon Magic og Dorias Baracca været i Elefant Studiet, begge under Jonas Munk aka Manuals vinger.
- Vision Odense og dens kreative grundlag synes også at
sætte sit præg på byen, og vi har fået bycykler.- Mimeteatret pisker op med det ene spændende arrangement efter det andet (bl.a. Spoken Word), og han har efterspørger flere koncerter med det lokale ungdommelige musikmiljø - og det skal han få; et større arrangement vil højst sandsynligt blive offentliggjort inden alt for længe, hvis Mime Gert er med på vores idé.
- Off The Hook Thursday har på torsdag bl.a. hevet Iceage til byen, og de gør det generelt skide godt.
- Ikke mindst har min veninde Ida og jeg for lidt siden afleveret en stor opgave til Odense Kommune om hvordan Odense bør se ud i 2025 - her er blevet lagt vægt på nødvendigheden af at støtte de kreative vækstlag og hive international konkurrencedygtig kultur til byen for at fastholde / tiltrække de studerende samt de kreative ildsjæle. Vi beder naturligvis til, at de lytter til vores ord og illustrationer.
- En masse små odenseanske lo-fi projekter er spiret op (Paranoid Park, Black & Blue ...).- Carlis Ice Dream (Carl Emil fra My Tjau is Kapow) arbejder intenst på at få færdigtgjort sin ep.
- My Tjau arbejder stadigt på at færdigggøre deres gamle materiale, hvorefter de vil opsøge et mere organisk udtryk med bl.a. strygere.
I løbet af den næste tid vil jeg præsentere Odenses lofi-scene og sammenfatte en odenseansk lofi-compilation, som jeg håber, at I vil kunne lide. Og ej at forglemme:
Carlis Ice Dream - Popp: http://soundcloud.com/carlisicedream/popp
Carlis Ice Dream - Russia: http://www.sendspace.com/file/nralf2
Balloon Magic - I'd Like To Build a House (råskitse) - http://www.opendrive.com/files/7656036_pDcss_55a0/._I'd%20like%20to%20build%20a%20house%202.mp3
Balloon Magic - Icarus (live): http://www.opendrive.com/files/7656037_1DdHl_a83e/02%20Icarus.mp3
